Hjem Varer Soft Gallery
Soft Gallery

Soft Gallery


- Kvalitet, innovation og æstetik med omtanke -

I 2007 skabte Barbara Hvidt og Tine Holt Møller i fællesskab firmaet Soft Gallery, der i dag designer både baby-, børne- og dametøj, tasker, puder til stuen og børneværelset, sengetøj, suttesnore, pusleunderlag, badekåber, babytæpper og meget mere. De mødte hinanden i London, hvor de begge studerede henholdsvis fotografi/styling og mode - baggrunde der i den grad definerer firmaet og dets kreationer, hvor kunstnere fra hele verden som f.eks. illustratoren Phillip Zurmöhle, billedkunstneren Kareena Zerefos og kunstnere som Karen Segall, Kitt Stuart Schwenn og Stine Goya nøje udvælges til at lave flotte print og fine broderier til de mange forskellige styles.
Faktisk udsprang navnet Soft Gallery af forestillingen om et mobilt galleri, hvor kunstnere kunne overføre deres værker til "det bløde lærred" og massevis har undertiden fået sat deres aftryk på alt fra fine t-shirts til uimodståelige og populære metervarer. Hos Soft Gallery er der virkelig kræset og kælet for detaljerne, ligesom flere af deres 'artworks' er håndlavede og -printede. Kvaliteten er kendetegnet ved blød bomuld og jersey, som er lækkert og behageligt at have på for både store og små.

Soft Gallery er i dag kendt som et internationalt brand, der er meget populært verden over. I takt med den stigende succes har de derfor også lanceret basisserien "Soft by Soft Gallery", der tæller massevis af styles som f.eks. heldragter, bodystockings og leggings i de ikoniske owl/ugle- og pebbles print i økologisk, GOTS-certificeret bomuld. Køber du items fra kollektionen støtter firmaet samtidig 'Dansk Indisk Børnehjælp", så forældreløse piger i Indien kan få en tryg barndom samt udsigt til en bedre fremtid i form af kost, logi og en uddannelse.

< 1 2 >